at stige på en damecykel, end at skulle svinge benet over på en herrecykel. Ydermere var min saddel sat så langt ned, at jeg kan støtte med begge ben på jorden.
Jeg satte mig op på cyklen, men mistede i samme øjeblik balancen, nåede lige at råbe til Jenny,´ at nu falder jeg´ og ganske rigtig, jeg fandt mig selv liggende på jorden.
Heldigvis skete der ikke noget alvorligt, idet jeg landede på venstre skulder. Jeg fik et par blå mærker, lidt hudafskrabninger og en lettere hovedpine. Trods uheldet cyklede vi hjem.
Jeg er blevet noget mere påpasselig med at foretage hurtige og pludselige bevægelser, men stille og rolig, så går det.