Diagnose Parkinsonog hvad så!, livet går ikke i stå, fordi man får Parkinson, strøtanker om mit liv gennem 14 år med Parkinsonaf Jørn H. Eilertsen

Uddrag fra bogen:

Forleden havde jeg en ubehagelig oplevelse. Vi var cyklet ned til stranden for at nyde det gode vejr, og havde taget vor eftermiddagskaffe med.

Efter en god times tid ville vi vende næsen hjemad. Vi havde lige udskiftet vore cykler med 2 nye damecykler, fordi det er lettere for mig at stige på en damecykel, end at skulle svinge benet over på en herrecykel. Ydermere var min saddel sat så langt ned, at jeg kan støtte med begge ben på jorden.
Jeg satte mig op på cyklen, men mistede i samme øjeblik balancen, nåede lige at råbe til Jenny,´ at nu falder jeg´ og ganske rigtig, jeg fandt mig selv liggende på jorden.
Heldigvis skete der ikke noget alvorligt, idet jeg landede på venstre skulder. Jeg fik et par blå mærker, lidt hudafskrabninger og en lettere hovedpine. Trods uheldet cyklede vi hjem.
Jeg er blevet noget mere påpasselig med at foretage hurtige og pludselige bevægelser, men stille og rolig, så går det.