Diagrammatisk skrift er en poetisk demonstration af bogformatets evne til at producere mening. En forunderlig tekst folder sig ud på siderne, der ikke bare læses af en læser, men også af teksten selv, som nysgerrigt holder øje med sine egne semantiske og grafiske udfoldelser på papiret. En tør poetisk dramatik udspiller sig for læserens blik: brødtekster i karambolage med umage marginer, noter i nærkontakt med tekstafsnit på afveje, kolonner som søjler i tilsyneladende tomme rum, enkeltsætninger som monologer om deres egne forsvindingspunkter. En tekstvidenskabelig overflod af viden i litterær form.