undervejs. Men det mest usædvanlige var kravet om, at de konkurrerende arkitektteams skulle fortælle hinanden om deres løsninger og ideer under selve konkurrencen – og at de have lov til at bruge denne viden i deres egne forslag. Man må spørge sig selv, hvilken form for konkurrence der opstår under sådanne betingelser! Det giver bogen svar på. Den beskriver i detaljer, hvad der skete i den konkrete dialogbaserede arkitektkonkurrence, og den analyserer og diskuterer, hvordan man kan forstå den måde, konkurrencen var designet på, hvorfor de involverede aktører valgte at deltage på den måde, som de gjorde, og hvad det var, man sagde til hinanden og lyttede efter i dialogen. Bogen forsøger at belyse, hvad der generelt skal til for at få arkitektkonkurrencer til at fungere i praksis. Der er mange hensyn, som skal tilgodeses, ikke bare i den dialogbaserede form, men generelt for arkitektkonkurrencer. Men tag ikke fejl: Bogen handler også om de store spørgsmål, fx centrale samfundsmæssige institutioner, sociale teknologier og professionelle identiteter. Arkitektkonkurrencer er et eksempel på de mange organiserede konkurrencer i byggesektoren og samfundet generelt. Bogen argumenterer for, at man kan lære noget om disse store spørgsmål ved at få indsigt i og forstå den konkrete praksis i en dialogbaseret arkitektkonkurrence.