"Det er meget vanskeligt at "forklare sig" - i et interview, en dialog, en samtale. Som oftest sker det, når man stiller mig et spørgsmål, at jeg, selv når det vedrører mig, bliver klar over at jeg faktisk ikke har noget at sige. Spørgsmålene laves, ligesom andre ting. Hvis man ikke lader dig fremstille dine spørgsmål med elementer hentet alle vegne fra, ligegyldigt hvor, hvis man "stiller" dig spørgsmålene, så har du ikke noget særligt at sige. (...) Spørgsmålene rettes generelt mod en fremtid (eller en fortid). Kvindernes fremtid, revolutionens fremtid, filosofiens fremtid osv. Men i den mellemliggende tid, mens man går i cirkler om disse spørgsmål, er der tilblivelser, som indfinder sig i tavshed, og som er næsten uopfattelige. Man tænker for meget i personlige eller universelle historiske termer. Tilblivelserne er geografi, det er orienteringer, retninger, indgange og udgange."