Dig og mig ved daggryaf Glenn Ringtved & Sanne Munk Jensen

Rå realisme rammer rent

'Dette efterårs mest intense og fremragende læseoplevelse' må være Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtveds 'smertefuldt realistisk historie om to unges grænseoverskridende' og dødbringende kærlighed. Romanen 'rusker og river og bevæger' som 'den vildeste rutsjebanetur' og man kan være nødt til at lægge den fra sig, når realismen bliver for gruopvækkende. Hvorfor vælger to unge at begå selvmord sammen? Det er romanens grundlæggende spørgsmål og historien er ét langt velargumenteret svar. [Kort referat]

Lig er besværlige

Der er kræset for historien i denne ungdomsroman om den afdøde Louise, der fortæller historien om hvorfor hun måtte dø. Allerede fra første afsnit står det klart, at 'handlingen kan kun gå én vej, og det er mod selvdestruktion og død,' men Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved har ingen hast. De lægger omhyggeligt sidehistorier ud, afslutter dem og bygger bifigurer op med lige så stor grundighed som bogens to hovedpersoner, Louise og hendes måske-psykopat-kæreste Liam. Eneste anke er, at der ikke er kræset lige så meget for den sproglige stil som for plottet og spændingsopbygningen. Bogen er lige til at filmatisere, men man sidder ikke og glæder sig lige så meget over sproget. [Kort referat]

Dødelig forelskelse

Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtveds 'modige og fængslende ungdomsroman' om to teenagere, der begår selvmord sammen, 'kan meget vel blive et af den kommende læsegenerations litterære fikspunkter.' Hele romanen er et langt flashback, der forklarer, hvorfor Louise og Liam vælger den uigenkaldelige løsning på deres problemer at lænke sig sammen med håndjern og springe i Limfjorden. Louise fortæller deres tragiske historie efter sin død, og dette overnaturlige element giver bogen en ekstra dimension, som fungerer rigtig godt. [Kort referat]

Selvmord i stereo

Sanne Munk Jensens og Glenn Ringtveds ungdomsdrama 'begynder dramatisk og effektivt' med en fortællerstemme, der tydeligvis tilhører en afdød. Louise har begået selvmord sammen med sin elskede Liam, og deres historie fortælles i dødens skær, som viser sig ikke at være nær så afklaret, som Louise forventede. At berette om tiden både før og efter selvmordet er et virkningsfuldt trick, der giver denne 'uhyrlige, tragiske og velfortalte' historie en ekstra dimension. [Kort referat]