Stuckenberg hylder i stedet den enkelte, der skal rejse sig ved egen hjælp. Gud skal ikke anråbes i himlen, men i selvet: „du har Gud i dit Kød, du har Gud i dit Blod,/ i din Arm, i din Røst, i dit knejsende Mod“, hedder det med besværgende vitalisme i „Resultater“, skrevet til Studentersamfundet, hvor også efteråret og vinterens „ægte, kolde Død“ skal styrke digter-jegets trods: Jeg har ej Brug for disse Tankeguder i Lampeos og filosofisk Skrud! – den friske Sne mig Livets Pragt bebuder, og Livet og dets Pulsslag er min Gud! (Dansk Litteraturs Historie)