i bevægelse. Han ´traver gennem dale´, og vi er med. Første gang jeg læste disse digte, var jeg knap vågen: jeg mødte digte, der kunne noget på dette søvndrukne stadie. De forskubbede sig – og mig. Jeg har kendt Kasper i en årrække, og indbilder mig selv, at jeg kender årene på digtene – eller er det omvendt. Humor digter det melankolske, mens tragedien bader i selvsatire. Der er ´tordenjazz´ med forårsbrise. Nattens elegi udmunder i dagens nye lys, mens lyset svinder ind til duften af piger i natten. Den bedste måde at sige det på: hypnagoge digte!