Digtere og grænseraf H. E. Sørensen

I ly af de forfattere, som alle – eller de fleste – kender, findes en frodig underskov af digtere og fortællere, som meget vel kan have en stor betydning lokalt eller i en bestemt periode, måske i en særlig situation, men som ellers er ukendte eller glemt af den læsende offentlighed. Denne bog fortæller om seks sådanne ‘glemte‘ forfattere – Anna Christiane Lauterup Ludvigsen, N.J.K. Thornum, Lorents Borst, Lucie Hørlyk, Hansigne Lorenzen og Nicolai Svendsen. Forfattere, der på mere end én måde havde betydning, dengang de levede, og som alle har det tilfælles, at de havde deres udspring eller fik deres virke i de vestsønderjyske egne. Fælles for dem er også, at deres liv rummede dramatiske højdepunkter og oplevelser ud over det sædvanlige. De var forfattere, men de deltog også på anden måde aktivt i samfundets liv. De prægede i høj grad deres omgivelser, og selv var de mærket af de spændinger og grænser, som omgav dem på forskellig måde, religiøst, racemæssigt, videnskabeligt, pædagogisk og ikke mindst nationalt. Det er mennesker, som også har noget at sige i vor tid.
H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.