et spænd mellem dagtilbudslovens formål, normer og værdier samt egne erfaringer, fornemmelser og tavs viden om, hvad de går og gør, for i daglig praksis gør pædagoger meget godt. De tager kontakt, interagerer og udvikler børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer. En personlig pædagogikbog til når livet, der leves i institutionerne, kræver inspiration, føling med egne kræfter og italesættelse af pædagogisk viden for at omsætte de fine ord til praktisk pædagogiske handlinger. En omsætning af hvad pædagoger kan gøre for at være naturligt udviklingsstøttende, hen over hvorfor de gør det, til hvordan det gøres forklaret med praksiseksempler. Til pædagoger, der gerne vil udvikle sig med egne kræfter i spil.
Uddrag af bogen
At skiftes til at tage ture danner grundlag for demokratisk væremåde: Dina på 1 år drikker en tår vand, og da hun tager koppen fra munden siger hun: ”Ah.” Hanne følger initiativ, hun siger: ”Ah!” Dina tager øjenkontakt, smiler og siger: ”Ahhh.” Hanne følger igen og siger: ”Ahhh!” Dina bliver ivrig og siger: ”Ha.” Hanne smiler og siger: ”Ha, ha, den var god.” Dina og Hanne har turtagning, først tager Dina et initiativ, hun siger en lyd, Hanne følger initiativ, hun gentager Dinas lyd. Dinas reaktion er at intensivere sin lyd, og Hanne følger med, på den måde at de skiftes til at tage ture om en veltilpas følelse over en tår vand. De udveksler og kommunikerer, det er turtagning.
Om forfatteren
Annelis Mortensen er uddannet pædagog, Marte Meo-supervisor, PD i psykologi og har gennemgået neuropædagogisk/neuropsykologisk efteruddannelse. Hun har uddannet Marte Meo-terapeuter siden 2010 samt kørt Projekt Sociale Kompetencer 0-3 år. Derudover har hun en bred erfaringsbaggrund med forskellige institutionstyper og etniciteter som pædagog ”på gulvet” i direkte kontakt med mennesker.
