hun i årevis havde støttet sig til, men han var stik modsat af den mand, hendes fantasi havde stykket sammen gennem årene. Justin Renee var ganske enkelt ubehøvlet, egocentreret, højrøstet, og komplet umulig at arbejde sammen med. Hun trøstede sig med, at hans ophold i lande snart fik sin ende, men hun blev alt andet end lettet, da han forsvandt. En mand som Renee var ikke til at leve med, men heller ikke til at leve uden. Så var det godt eller skidt, han blev ved med at dukke op?

Om forfatteren:
Forfatteren elsker at give historier liv på papiret og nyder selv når der indimellem skriverierne, er tid at læse en god bog med benene smækket op. Hun læste enkeltfags-hf sidst i 90'erne og har berørt flere brancher, inden hun som tidlig førtidspensionist, prøvede kræfter med administrationen på en virksomhed i det midtjyske. Hun har de seneste år helliget sin tid til skriveriet og hendes to store teenagere. Dette er hendes debutroman.

Uddrag af bogen:
”Jeg orker fandeme ikke at skændes med dig lige nu. Kan det ikke vente Mr. Renee?” havde hun træt bjæffet, inden han åbnede munden. ”Hvordan fanden vidste du, jeg kom?” havde han spurgt med et underligt ansigtsudtryk. Hun havde peget på eleverne og forklaret sig.

”De gutter sidder sgu bare sådan, fordi de kan se alle herlighederne fra den vinkel,” havde han hæst svaret og i det samme hevet i hendes kjole, så den igen skjulte hendes ben. ”Hvad vil du?” havde hun bidt i skam over at have blottet sig, og over hendes ben brændte, der hvor han var kommet til at røre hendes hud. ”Du har det mest underlige arbejde, jeg har set,” havde han blot svaret og stirret på hende med en dyb kløft mellem øjnene. ”Ja, sådan er det, når begreber som blæksprutte og midlertidig afløser får en anden betydning på et andet sprog,” havde hun sukket og rejst sig op. Hun fandt aldrig ud af, hvad han ville, for hun var bare vaklet væk på de tårnhøje stiletter med rystende ben. Helt forvirret over, at han for første gang ikke havde råbt og skreget, bidt eller spyttet med en iskold
stemme. Han havde i øvrigt også været helt alene, noget der i den grad havde undret hende. Dantes folk var hun først stødt på omkring det næste hjørne.

Men Renee genfandt desværre mælet ikke mindre end en time senere og havde højlydt fortalt hende, han fandeme ikke ville briefes af Helle, der skulle fortælle ham om seneste nyt og tage notater til nyt research for ham. Hun havde desværre mistet forstanden efter hendes forgæves forsøg på at fortælle ham, Helle så sandelig var langt mere kvalificeret til jobbet end hende. Hun havde mistet hovedet i arrigskab og havde brølet, at han skulle behandle Helle ordentligt.