Diskursetikkens kerneprincip er, at dét man kan skabe rationel konsensus om i en fornuftig dialog også er etisk. Fra dette princip udfoldes diskursetikken, samt væsentlige dele af Jürgen Habermas´ øvrige teoretiske univers. I bogen afdækkes diskursetikkens filosofiske og sociologiske styrke samtidigt med, at dens videnskabsteoretiske fundament gøres eksplicit. Desuden vises det, hvordan der opstår problemer med selvreference, når vi opstiller almene moralregler, og når etikken skal begrunde sig selv. Som et selvstændigt filosofisk bidrag til diskursetikken udvikler forfatteren begrebet om den positive selvreference.