på og uden for scenen, med masken som rød tråd og omdrejningspunkt.

Masken er fra gammel tid set som dæmonisk. Når nu mennesket er skabt i Guds billede, hvorfor da denne ubændige trang til at skifte identitet, spille roller, tage maske på?

At skifte Guds billede ud med Djævelens? Her optræder mere eller mindre fiktive paver, biskopper, sultaner, kejsere, konger og komedianter i selskab med Harlekin, Pulcinella, Othello og Jeppe på Bjerget – i stadige styrkeprøver mellem ophøjet og grotesk, helligt og profant, seriøst og satirisk.

Den karnevaleske masketradition – forvaltningen af fandenivoldskheden – forfølges gennem renæssance- og barokteatret til cirkus og marionetter i krydsfeltet mellem vulgærkunst og avantgarde, og helt frem til moderne styrvoltere som Jess Ørnsbo, Line Knutzon og Dario Fo.