de tre børn er godt, næsten lykkeligt. Det første chok i familiens dagligdag kommer, da den 15-årige Kirsten bliver gravid, og næsten samtidig viser det sig, at den sportstrænede Mads har en plet på lungen. Han bliver opereret. En uhyggelig »parentes« i deres gode liv er overstået.

Astrid realiserer sin lange betagelse af organisten Ulrik i et erotisk forhold i de samme måneder, hvor manden – mod forventning – bliver sygere. Efter hans død er Astrids anger voldsom, næsten uoverkommelig. Det bliver ikke lettere at være menneske efter man holdt op med at tro på Guds almagt – det bliver hverken sværere eller lettere.

Er det sådan vi kan bruge Guds afmagt? Elske kærligheden og det gode for dets svagheds skyld?