dialoger, dokumentarisk stof og billeder tegner et kort over en indre og ydre verden delt i to. Værket spændes ud mellem to lande, to kulturer, to sprog, to familier, to navne, to identiteter, men handler i lige så høj grad om, hvad tilhørsforhold er for en størrelse, og hvordan man skaber sin identitet – hvad omverdenen skaber, og hvad der klæber til én, ligegyldigt hvad man gør. ”DO”s genreeksperimenterende form understreger, at verden fremstår forskelligt alt afhængig af, hvem der ser den, og hvorfra den bliver set. De forskellige genrer og billeder giver dermed nye blikke på bogens emner og følelsesmæssige tilstande. Hvert billede og hver tekst er præcis og enkel i sit udtryk og sin form. Kompleksiteten fremstår i det samlede materiales sammensathed, i skiftet mellem udtryksmiddel, optik, skala, genre, temaer, sprog, mellem det personlige og det almene.

”DO” udfolder på kalejdoskopisk vis digterjeget i flere og samler det til en igen. Jeget undersøger den særlige tvedeling, der knytter sig til en adopteret, der i dette tilfælde er dansk med koreansk baggrund, og hvilken rolle oprindelsen spiller for jeget i bogen. For selvom jeget føler sig ”hvid” og dansk og ikke husker eller føler tilknytning til Korea, ser omverdenen ofte en koreaner. Kort sagt præsenterer Eva Tind Kristensen i ”DO” en personlig og pletvis kondensering af levet liv.