docx er et værk , der tænker over magt og begær. Et værk der er optaget af blikket, over det at se og blive set på. Et værk der bruger forelskelsen som en undskyldning for at skrive om alt muligt andet. Som jeget skriver i starten:

“(…) Jeg havde endelig accepteret min forelskelse, at jeg ikke kunne slippe væk. Og hvis forelskelsen fik alt til at forbinde sig til X, kunne jeg i det mindste bruge ham som noget, jeg tænkte med. Kunne jeg i det mindste bruge ham til at generere tekst. Forelskelsen ville give siderne en struktur. Mit materiale ville ordne sig omkring en midte. En cirkel af tekst med et fravær som centrum. På den måde fik jeg carte blanche til at skrive om hvad som helst, jeg kunne skrive hvad som helst, tematikkerne ville ikke kunne undgå at række ud efter X.”

Franziska Hoppes tekst befinder sig et sted mellem litteraturen, billedkunsten og performance. Eller mere præcist: den befinder sig i litteraturen, i billedkunsten og i performance. Tekstens jeg sondrer ikke mellem genrerne. Jeget er til stede i dem: som kvinde, som kunstner, som forelsket, som menneske.

docx er Franziska Hoppes skønlitterære debut

Værket er støttet af Statens Kunstfond