Uddrag af bogen 

Bilen med Winnie kørte videre og Winnie kunne mærke, at de nu kørte væk fra den bumlede vej og ud på en asfalteret vej. Desuden blev farten sat op og lyset blev nu tændt på bilen, kunne hun se på den ene lysende baglygte. Resolut fandt hun kosteskaftet og hamrede den anden baglygte ud, så den splintres i flere stykker og lyset gik ud. Hun ignorerede fuldstændigt smerterne i kroppen, som hun havde pådraget sig fra “Bjørn” og den strabadserende tur. Hun havde håbet på, at den bagvedkørende bil havde set det og undret sig, men den drejede blot fra ved en udkørsel. Hun havde efterhånden fået gaffatapen rimelig fri fra fodleddene, men kæmpede med det sidste, mens hun kiggede ud af det nye hul, hvor baglygten skulle sidde. Hun fik de sidste stumper glas slået væk, så hun kunne stikke hånden ud, uden at skære hånden på glasstumper. Men der kørte ikke lige nogen bil bag ved, og når der ingen baglygter var længere til at lyse op, så var det måske svært i nattemørket, at spotte en vinkende hånd.