Selma tog sig mod til at ville undersøge rummet bag lågen, selvom der var støvet, og edderkoppespind var synligt inde i rummet. Hun tændte lyset på sin mobil og begyndte at kravle ind i rummet, hvor underlaget var støvede træbrædder. Hun lyste op og så, at hun sikkert kunne rejse sig, men lod være, da der hang tykke spindelvæv over hende. Hun lyste ind på de rå mursten til den ene side. Til den anden side var der noget, der kunne minde om ydervæggen på en skorsten, der førte op på næste etage formodentlig, gættede hun på. Hun kunne se, at der var skrevet noget på den tilmurede væg. Hjælp mig væk, kære Gud, hvis du findes. Det var underskrevet Tobias 11 år. Der var andre, der havde skrevet lignende ting. Maja, havde skrevet. Gid jeg aldrig var blevet født. Det hele føltes uhyggeligt, tænkte Selma og tog billeder af det skrevne med sin mobil, men pludselig fløj lågen i ind til rummet. Det føltes nærmest samtidigt som et indre brag, mærkede Selma. Normale mennesker ville måske blive rigtig bange, men Selma gik i panik og skreg højt, mens hun holdt sig for ørene.