★ ★ ★ ★ ★   

”… en forrygende thriller af høj international klasse.”
– Sven Gjeruldsen, Tvedestrandsposten       

Sol krummede fingeren let rundt om aftrækkeren, og Wilfred Strandlie gik helt i opløsning. Lagnet omkring ham blev vådt, og den vamle stank af ekskrementer kom lige efter. ”Nnn,” gurglede han. ”Nnn, øh ...” Kvinden havde taget sit fulde kostume på og lignede en lidt diskret lokkefugl. ”Du skal få et valg.” Sol trak pistolen ud af mandens mund og sagde til Strandlies sengekammerat: ”Luk vinduet op.” Hun tøvede et øjeblik: ”Hvad?” ”Vinduet, luk det op!” Kvinden gik usikkert hen mod det høje vindue ud mod den franske altan og åbnede den nederste haspe. ”Måske skulle du åbne den øverste først og derefter den nederste,” foreslog Sol. Kvinden lystrede. Lukkede den nederste haspe og klatrede op i vindueskarmen for at åbne den øverste. Så kravlede hun ned og åbnede den nederste igen. ”Luk vinduet op!” En let, kølig vind fyldte rummet og fjernede noget af den fortættede lortelugt, Strandlies nervøse mave havde efterladt. Suset fra Karl Johans gate nåede dem.