Dødelighedaf Christopher Hitchens

Det korsfæstede menneske

Ateisten Christopher Hitchens kan krediteres for adskillige lammende verbale uppercuts til religionen og dens udøvere. I 2010 fik han konstateret kræft og den 15. december 2011 efterlod han denne verden et sidste mesterværk om sit møde med sygdommen og døden. Det er en gribende og rystende bog, som ikke giver den mindste indrømmelse til Gud, men til gengæld fortæller rørende om at være et menneske, der kæmper en forgæves kamp mod meningsløsheden. Bogen er suverænt godt oversat af Jakob Levinsen. [Kort referat]

Den stolte materialist

Superateisten Christopher Hitchens sidste lille bog er intens og gribende, men også 'sært afmægtig' og med 'en lidt forstilt kæk tone.' For den døende forfatter er der intet andet efter kroppen og det sidste åndedrag og bogen demonstrerer derfor også, hvordan 'det menneskelige udtryk kan få noget forunderligt simpelt over sig, når enhver tanke om Gud afvises.' Det er tydeligt, at Hitchens havde behov for at vise alle sine troende modstandere, at han til det sidste ikke veg en tomme, men 'et lidt mindre behov for at demonstrere det ville have styrket eftermælet for en verdensberømt ateist.' [Kort referat]

Stoisk

Da hardcore-ateisten Christopher Hitchens for nogle år siden fik strubekræft og måtte erkende, at enden nærmede sig, ændrede det ikke en tøddel på hans antireligiøse overbevisning. Det er noget 'ægte rørende' ved den usentimentale stålfasthed, der gennemstrømmer disse sidste tekster fra hans hånd. Bogen er et 'stærkt dokument for den, der ikke er bange eller gerne ville holde op med at være det.' [Kort referat]