Det hele begynder i 1645. I Københavns nye anatomiske teater ligger liget af en ung kvinde, som netop er blevet henrettet for utroskab. For første gang i Danmark bliver et menneske dissekeret foran et publikum af lærde og fornemme tilskuere. Herfra pibler historierne frem, og de vidtforgrenede tråde løber til slut sammen i starten af 1800-tallet.

Den makabre forestilling i Dødens teater er ikke mørk middelalder. Tværtimod er oplysningstiden kommet til landet, og de grufulde anatomiske undersøgelser er lægekunstens første, spæde skridt ind i det moderne – fra vrøvl imod videnskab.

Om forfatteren:

Klaus Larsen (f. 1951) er journalist på Ugeskrift for Læger. Har tidligere bl.a. udgivet den anmelderroste Ve og Velfærd, som beskriver medicinens og lægefagets udvikling i samspil med det omgivende samfund i de sidste 200 år. I Dødens Teater fortælles forhistorien.