kategorisering af en klient og dennes problemsituation hænger uløseligt sammen med den organisatoriske kontekst, der indrammer mødet.
Bogens analyser viser, hvordan de klientidentiteter som socialarbejdere benytter sig af - fx ´fastlåst´, ´flytbar´, ´pensionsegnet´, ´sygdomsfikseret´ m.v. - afslører de mål og metoder, som vores velfærdsorganisationer anvender.
Bogens titel peger på, hvordan forhandlingen af klienters identiteter foregår inden for en behandlingsdiskurs, der hviler på en forestilling om, at personlig udvikling pr. definition er et gode. Klienter der ikke ønsker at udvikle sig - eller på anden måde modsætter sig det individ-fokuserede behandlingsarbejde i revalideringscentrene - kategoriseres som ´benægtende´ eller tildeles andre negative identiteter, der alle fastholder klienterne som problempersoner.
Ud over detaljerede analyser af mødet mellem klienter og socialarbejdere, indeholder bogen dels et pædagogisk anlagt teorikapitel, der med afsæt i et symbolsk interaktionistisk perspektiv diskuterer begreberne ´identitet´ og ´kategorisering´ og dels en grundig diskussion af de metodeovervejelser, Nanna Mik-Meyer har gjort sig i forbindelse med sit feltarbejde.
Bogen henvender sig til studerende ved de sociale højskoler og pædagogseminarierne, studerende ved de universitetsinstitutter, hvor der forskes i velfærdsinstitutioner, og til praktikere, der arbejder med socialt arbejde.