"Den uopløselige dobbelthed i kunstnerpersonligheden - det personligt-følte forbundet med evnen til at forstå alt menneskeligt - er det motiv, hvorover romanen Doktor Ix er bygget", skrev Social-Demokratens hovedanmelder CE Jensen i sin "Vore dages digtere" fra 1898. Han fortsatte: "Det er en af de mærkeligste og interessanteste bøger i vor nyere litteratur, fordi den kunstnerisk behandler selve den kunstneriske proces". Doktor Ix kommer til sidst til den konklusion, at illusionen om kunst for kunstens skyld ikke er andet end en af de mange masker. hvormed den menneskelige egoisme besmykker sin forfængelighed. CE Jensen sluttter: "Ideen er klædt i kød og blod med al den stilkunst, Karl Larsen råder over. Stemningerne skifter i "Doktor Ix" på en særegen fin og flygtig måde, som lys og skygge over et menneskeligt ansigt".