danne i selve øjet.
Forfatteren erindrede alt hvad han, i sin tidlige ungdom, havde læst af Kafka; lagde det væk og skrev teksten som en slags ”efterklang”.
Det er altså udelukkende forfatterens tekst, og den har meget lidt at gøre med Kafka ud over afsættet. Enkelte ord eller sætninger kan have sneget sig ind.
Anledningen var den situation der opstod med den verdensomspændende Corona pandemi; Pludselig gik alle mennesker med masker, når det ellers var tilladt at bevæge sig uden for døren, ingen turde længere række hinanden hånden eller i det hele taget være i nærheden af hinanden.
Verden var på ganske kort tid blevet et sted, hvor fællessang foregik i ensomhed, hvor alle kulturelle arrangementer var aflyst, ingen koncerter, ingen sportsbegivenheder med tilskuere, ingen kirkegang, ingen teaterforestillinger, alle biblioteker lukkede og låste osv.
Og når disse skriverier ikke, som det var tænkt, kunne indstuderes som teaterstykke, har forfatteren valgt at udgive dem som en prosatekst, som en U-opførsel.
Det berettes at da Picasso, ud af en cykelsadel og et cykelstyr havde lavet en skulptur, der forestillede et tyrehoved, udtalte ”Jeg håber der en dag kommer et menneske forbi og tænker; denne her skulptur kan jo blive til en cykelsadel og et cykelstyr!”
Ud fra samme tankegang vil det glæde forfatteren, hvis der en dag er et menneske der tænker; ”Denne her tekst kan jo blive til et teaterstykke”.