Ringhjørne. Ordet har altid fascineret mig. Det er der mange andre ord, der også gør – eksempelvis syltetøj, bundgarnspæl, luftkastel eller spøgefugl. Alligevel er der noget helt specielt ved ordet, der faktisk kun bliver benyttet i forbindelse med kampsport, fortrinsvis boksning. Når man tænker nærmere over det, giver det jo ikke rigtig nogen mening, vel? En cirkel indeholdende kanter; det må høre hjemme under det, som man kalder kontradiktioner, ikke? Et udsagn, der logisk set strider mod sig selv. Skal man være en smule nørdet, kan man argumentere for, at en cirkel er en geometrisk figur bestående af et uendeligt antal kanter.