Don QuixoteBeretningen om den ædle ridder og hans trofaste væbneraf Kåre Bluitgen

Pludselig stoppede Don Quixote op: ”Se, min kære Sancho Panca, et par snese uovervindelige kæmper dukker op på det mest gunstige tidspunkt.”
”Hvilke kæmper?” spurgte Sancho Panca.
”Dem derhenne med de lange arme; de kan være op til to mil lange.”
”Det er ikke kæmper, eders nåde, det er vindmøller.”
”Ak, du er ikke velbevandret i de store eventyr; det er kæmper, og er du bange, så hold dig i baggrunden og bed en bøn, mens jeg binder an med dem i en drabelig og ulige kamp.”
Og så sporede don Quixote sin krikke og lod sin væbners advarsler bag sig, og da vinden i det samme satte de enorme møllevinger i bevægelse, råbte han: ”Flygt ikke, I niddinger,” sænkede sin lanse og gik til angreb.
Lansen blev sønderslået af møllevingen, som også ramte rytteren og hesten, der tumlede hen over jorden.