Gennem århundreder har Cervantes´ verdensberømte bog Don Quixote (bind I: 1605, bind II: 1615) ikke blot begejstret læsere kloden rundt, inspireret kunstnere fra alle områder af kunstlivet og medvirket til vores forståelse af det tidlige moderne Europa. Den har også i særlig grad spillet en afgørende rolle for udforskningen af en af den moderne verdens helt centrale kunstneriske udtryksformer: romangenren.

Don Quixote og romangenren handler om den litteraturkritiske reception af Cervantes´ mesterværk. Med udgangspunkt i romanteoriens skiftende vinkler og diskussioner undersøger forfatteren Don Quixotes betydning for genren fra 1600-tallet og frem til i dag. Bogen er derfor velegnet som teorihistorisk indføring i genren.

Med undersøgelsen af det genkommende skisma mellem oplysning og romantik i Don Quixote-receptionen kan den også ses som et bidrag til en central kulturhistorisk diskussion, belyst ud fra et konkret værk som holdepunkt.

Endelig kan de enkelte afsnit læses separat som gennemgange af en række dominerende profiler inden for romanteorien, f.eks. Friedrich Schlegel, Viktor Sklovskij, Georg Lukács og Milan Kundera.