Og der var en ny og hidtil ukendt følelse, der groede så stærkt i ham, at han næsten ikke selv kunne forstå det. Han begyndte at blive angst. Det virkede så uendeligt meningsløst alt sammen – mest af alt at han følte sig overbevist om, at han skulle dø. Det havde han jo strengt taget altid vidst som den meget nøgterne mand, som han var stolt af, at han var, men det havde altid været en teoretisk viden, der i grunden var fjern og uvedkommende, fordi den beskæftigede sig med noget, der lå så langt borte i en ukendt fremtid. Nu rykkede denne viden så faretruende tæt på og truede i modsætning til al teorien det eneste, som han blev klar over, at han havde: selve hans eksistens.