sit arbejde. Under trusler om et enormt erstatningsansvar. I den tid blev han uden grund beskyldt for at være forvirret, senil, have fået rod i sine resultater, lavet dårlig forskning. Uden at kunne tage til genmæle.

Noget skulle skjules
Det lugtede langt væk af at noget skulle skjules. Man ville mane et spøgelse i jorden. I videnskabens navn trådte kendte folk frem og kritiserede forskerteamets arbejde og dr. Pusztais fortolkning af resultaterne. Denne rapport afslører ikke hovedmændene bag hele denne kampagne (man kan gætte) men den gennemgår grundigt hvilke midler der blev brugt og hvilke argumenter der blev ført frem. Ofte af videnskabsmænd der udtalte sig sagligt og autoritativt.

Men hvad var det der skulle skjules?

Det er rapportens hovedindhold og det er det vigtige der kom ud af projektet. De store spørgsmål der blev rejst dengang, for kun to år siden - og som stadig står på lystavlen. Spørgsmål der er vigtige for vores mad. Vigtige for hvordan man overhovedet skal undersøge, om fødevarer er sundhedsfarlige.

Mad bør afprøves endnu grundigere end medicin
Menneskeheden har afprøvet madvarer i tusindvis af år - ved at spise dem og se hvad der skete. Men indsigt på denne måde tager - tusindvis af år. Forskningens opgave er at afprøve maden hurtigere.

Der er et tilsvarende problem ved medicin. Heller ikke den må være sundhedsfarlig. Så medicin afprøves grundigt, især ved forsøg på dyr, og det er blevet en hel videnskab at beregne hvordan de resultater man får ved dyreforsøg omregnes til risici for mennesker. Men medicin indtages kun som en forsvindende del af det man spiser, og ofte kun i forholdsvis korte tidsrum. Mad indtages hele livet og selv den mindste daglige påvirkning kan summere sig op til en livstruende effekt.

Derfor burde mad afprøves grundigere end medicin - især hvis man vil indføre Novel Foods som mennesker ikke kan have nogen erfaring med. Men det forskrækkende er, at det er det modsatte der sker.

Det amerikanske sundhedsministerium, FDA (Food and Drug Administration), diskuterede indgående disse problemer i begyndelsen af 1990 erne hvor produkter som Flavr Savr tomaten skulle markedsføres. Indtil pludselig, i 1992, det blev dekreteret af FDA som et grundlæggende princip - at gen-fødevarer kunne godkendes blot de kemisk var i det væsentlige lig (substantially equivalent) med tilsvarende normale fødevarer.

Fra at handle om sundhed, handler godkendelse af nye fødevarer nu om kemi. Ikke bare i USA men også i EU. Trods det faktum at kemiske analyser ikke kan bruges til at forudsige hvordan levende organismer virker.

Industrien finansierer forskningen
Samtidig er den genteknologiske forskning ekspanderet til at kvæle næsten al anden biologisk forskning. Projekter og forskerkarrierer spores ind på de store muligheder der synes at være i gensplejsning og genmanipulation med levende organismer. Der er ikke tid til langsommelig afprøvning af mad. Denne udvikling falder så sammen med (skyldes måske) at bioteknologisk forskning i dag i hele verden i stor udstrækning er finansieret af eller sker i samarbejde med industrien, og dermed de store transnationale koncerner - dem der kalder sig selv livsvidenskaberne (life sciences).

Klar besked om forsøgene og hændelserne
Rapporten er på 60 sider. Den sidste del, kapitel 5, fylder 30 sider, og er en saglig gennemgang af forsøgene (det man vÚd om dem) og af hvordan de er blevet bedømt, både af den ene og den anden part. Denne del er for forskere, og man kan springe den over hvis man ikke er fagligt interesseret. Men den er nødvendig som dokumentationsbaggrund.

Rapporten giver i kap