Dr. Zukaroffs testamenteEn bog om menneskehjernenaf Peter Lund Madsen

Dr. Madsens testamente

Peter Lund Madsens dybt originale og ambitiøse storværk om hjernen lægger ud med et genialt fortæller-trick. Forfatteren, som ikke kan finde ud af hvordan bogen skal skrives, møder en mystisk ældre mand ved navn Alexander Zukaroff, som viser sig at være en øjenåbnende indgang til hjernens mysterier. Med Dr. Zukaroff som gennemgående motor i fortællingen, får Peter Lund Madsen skabt en fascinerende hybrid mellem selvbiografi, dagbog, roman og populærvidenskabelig fortælling, som 'næppe har sin lige i litteraturhistorien.' En vis sentimentalitet indfinder sig til sidst i bogen, men det bærer man gerne over med, når antallet af indsigtsfulde aha-oplevelser i øvrigt er så enormt. [Kort referat]

Hjernens utrolige magt

I sin kloge og fængslende bog om menneskehjernen får Peter Lund Madsen gjort op med en del sejlivede myter. Blandt andet er det en udbredt misforståelse, at hjernen kun bruger 10 procent af dens kapacitet og at de to hjernehalvdele tager sig af henholdsvis det logiske og det intuitive. Bogen er særdeles velskrevet og giver et fremragende indblik i spændende, ny forskning, men én ting irriterer: En stor del af bogen er bygget op som 'en diskussion mellem Lund Madsen og en vis dr. Zukaroff' – en underlig og intetsigende person, som bidrager med utrolig lidt i forhold til hvor meget han fylder. Uden Zukaroff havde bogen været praktisk talt perfekt. [Kort referat]

Den alt for lange Peter Madsen

Det store problem med Peter Lund Madsens bog om hjernen er, at han ikke rigtig har noget på hjerte bortset fra at fortælle en masse om hjerneforskning. Men et brændende ønske om at formidle noget nyt og vigtigt, mærker denne anmelder ikke, og han finder derfor bogen 'flakkende, ujævn, træls og retningsløst opremsende.' [Kort referat]

Mig og min hjerne (og så mig selv)

Peter Lund Madsen stoler åbenbart ikke på, at hans læsere er begavede nok til at kapere en bog om menneskehjernen uden at den er søbet ind i gøgl og farvelade. Sådan virker i hvert fald den rammehistorie om en tidligere DDR-spion, Alexander Zukaroff, der øjensynligt skal underholde læseren, men i stedet leverer et bredt udvalg af 'ligegyldige sidehistorier, oppustet drama og vandede vittigheder.' [Kort referat]