Verden Gambobaia rystes af en svigefuld krig den nat, ørkenriget Boraniens kongesøn, den brutale hærfører Boras Borsox, bryder en tusind år gammel pagt og slipper de gigantiske dræberdrager løs for at undertvinge sig dronning Miranias fredelige ørige på den anden side af oceanet. Førhen har miranianerne...
været beskyttet mod fjendtlige angreb af alipiatræernes legendariske magi, og de er derfor chokerede og aldeles uforberedte på boranernes uventede overfald.
Med et indædt had til besætterne kæmper den unge miranianske general Evalaia Valvideen frygtløst mod kongesønnen og hans barske drageryttere, hærdede, som de er, af kongerigets institutionaliserede dragebetvingelse, en praksis, som er blevet overleveret i generationer fra far til søn.
Selvom hun finder Boras Borsox umådeligt irriterende og selvoptaget, indser Evalaia Valvideen, da hun opdager den grufulde sandhed om baggrunden for besættelsen og dens dystre bedrag, at den overrumplende, spirende tiltrækning, hun føler til ham, muligvis netop er det, Gambobaia behøver for at modstå det Mørkets ondsindede kræfter.
Modvilligt drages de to ærkefjender, på trods af omstændighederne, mod hinanden i en uventet fælles alliance i forsøget på at forhindre Gambobaias frygtelige skæbne i en mørk fremtid styret af ondskabens mægtige magter.
Dræberdrager og dragedroner er fortællingen om yngstegeneral Evalaia Valvideens oplevelser og farefulde færd ved Havet med den forunderlige sang, et af Gambobaias dybeste oceaner, der bl.a. bringer hende på sporet af den vidunderlige, muskuløse og enestående unge mand, som hun svagt mindes at have været forenet med en nat på de fortryllede elskovspramme til vintersolhverv festen, før krigen mellem de to royale riger overraskende brød ud.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Dræberdrager og dragedroner' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.806 andre anmeldelser af bøger.