at flyde, da han dræbte den ottehovede drage fra Koshi, og som ifølge legenden løb ud i alle Japans floder, også er tilflydt alle japanske spædbørn i homøopatiske mængder, når deres mødre har ammet dem.

Dragens væsen er fyldt med modsatrettede egenskaber: gavmildhed og fjendtlighed, evnen til at lade sig forføre (drage) og selv at kunne forføre (drage) andre, og ikke mindst af tilbagetrukken generthed og pågåendende vildskab.

Det er de samme egenskaber, man kan iagttage i den japanske mentalitet og ikke mindst i Japans religion og historie. De fylder hverdagen som et smukt kontrapunktisk stykke musik. Det hænger harmonisk sammen med de japanske dragelegenders fortælling om, at dragens blod har en evne til at forene de modsatrettede kræfter.

Ifølge legenderne betyder blot en enkelt dråbe, at den, som indtager den, taber sin realitetssans, bliver forført og vanvittig opstemt, men også helbredt for synd, der er et vigtigt begreb i den japanske kultur. Drikker man for meget drageblod betyder det imidlertid, at man bliver uhelbredeligt forgiftet. Drageblod er netop som homøopatisk medicin: Det skal indtages i uendelig små mængder for at være helbredende.

Drageblod lyder som en eksotisk ingrediens, der indgår i heksens bryg eller i en forførende trylledrik. Men det optræder ikke overraskende i mange former, indhyldet, så det fremtræder som noget andet. Således har forskere i Kina for nyligt rapporteret, at en substans kaldet drageblod, en rød plantesaft anvendt i tusinder af år i traditionel kinesisk medicin, indeholder kemikalier, som i laboratorieforsøg har vist sig effektive til at bekæmpe bakterier, der forårsager millioner af tilfælde af mave-tarmsygdom hver år. I de undersøgelser, som den kinesiske læge Dr. Weimin Zhao og hans kolleger har foretaget, har de identificeret de aktive ingredienser i drageblodet, som har gavnlig virkning på mavesår og forebyggende virkning på blodpropper.