gjort? De ville komme efter ham! Han måtte flygte! Han tog et par hurtige skridt hen mod døren, men tøvede så. Det nyttede jo ikke. Han bøjede sig ned og greb maskinpistolen. Kunne han mon skyde sig vej ud? Nej, vanvittigt! Han havde ikke en chance. Han lod sig dumpe ned på gulvet og gemte ansigtet i hænderne. Kunne han dog bare skrue tiden det lille stykke tilbage. Måske var det en drøm? Åh ja, en drøm. Lad det være en drøm. Om et øjeblik vågner jeg. Men det var ikke lyden af fuglesang uden for vinduet, der nåede hans ører. Det var lyden af løbende fødder og kommandoråb.«