Adeler-slægten og til sidst Bøttger-slægten. Dragsholm var et militærstrategisk knudepunkt i kontrollen over Vestsjælland og var direkte involveret som borg og garnison i to krige, borgerkrigen Grevens Fejde 1534-1536 og Karl Gustav-krigene fra 1657-1660. Siden herskede fredeligere forhold under Adeler- slægten, der genopbyggede slottet og drev det som gods med et kæmpe jordtilliggende, der omfattede mange landsbyer og over 600 fæstegårde.

Dragsholm har således sat sit markante aftryk på mange historiske begivenheder, men er samtidigt også et objekt, hvorigennem Vibeke Bodi kan beskrive slottets betydning kulturhistorisk. Først hvordan Roskilde-bisperne igennem 300 år fra Valdemar Sejrs tid i begyndelsen af 1200-tallet benyttede borgen som administrativt centrum, siden efter reformationen, hvor den nye ejer, kongen, benyttede slottet som statsfængsel for prominente personer, og hvor lensmænd, der samtidigt sad i rigets råd, forvaltede deres opland. Efter Karl Gustav-krigen måtte den forarmede konge sælge slottet, der i 1694 blev købt af Frederik Christian Adeler, der genopbyggede Dragsholm i den form, vi kender i dag. Slægten Adeler fik Dragsholm ophøjet til et baroni og en af de sidste Adelere her fra 1873, Georg Frederik Otto Zytphen Adeler, var en særdeles initiativrig mand, der stod bag inddæmningen af Lammefjorden. I 1937 overtog familien Bøttger slottet og driver det i dag som et internationalt kendt luksushotel, hvor restauranten har fået en Michelin-stjerne.

"Dragsholm Slot i danmarkshistorien" er rigt illustreret og det første værk, der ser på slottets samlede historie.