Sydhavnen er en udskældt bydel med negative statistikker om alt. Så hvorfor dog skrive en bog om dette forfærdelige sted? Svaret er enkelt: Sydhavnen var det perfekte sted for en dreng fra midten af 1940 erne til midten af 1960 erne.
Her var og er forskellige mennesker. Også de skæve. Her var store grønne gårde og haveforeninger med små huse og en havn, hvor vi kunne fiske og bade. Der var Valbyparken og lossepladsen, hvor vi føjtede rundt - og ofte fikskrammer og forstuvninger, da vi drenge fra Sydhavnen var modige. Måske dumdristige er et bedre dækkende ord. Vi legede Kongen og hans efterfølgere. Gjorde man ikke som Kongen, faldt man i hierarkiet. Hvem ville det?

Bogen er ikke kun en erindringsbog, men lige så meget en fortælling om en spændende og anderledes bydel og dens mennesker, hvilket suppleres af bogens mange fotos og illustrationer, som forfatteren, der også er arkitekt, selv har stået for.