DSB´s rangerterræn, Valbyparken og Vestre Kirkegård, og i midten af forrige århundrede var det et minisamfund sammensat af mange forskellige sociale grupper. Men fælles for dem alle var, at det var en arbejderbefolkning. Der var gårdene i Musikbyen. Der var de høje etagebyggerier omkring Borgbjergvej og Scandiagade. Der var havekolonierne, hvor der boede mennesker året rundt. Der var Pile- og Ellestykket, resterne af de gamle barakbyer, som lå rundt om i København – og så var også Blushøj-lejren, hvor de fastboende sigøjnere residerede.

Og midt i det hele voksede Tonny Munnecke op i en tryg og velordnet familie, hvor der både var fast arbejde og faste normer. I Dreng af tid og sted 2 beskriver han i fire fortællinger om sin familie og den lille opdragelse, som foregik i hjemmet, og den store opdragelse, som han fik i skolen, på gaderne og på lærepladserne. Her er højtider, skoledage og skoleudflugter – og de første spæde forsøg på at forstå og komme i kontakt med det modsatte køn i tiden fra 1950 til 1966, hvor Danmark er ved at rejse sig igen efter den tyske besættelse. En tid med varemangel og mangel på arbejde, og en tid hvor små ændringer kunne have store konsekvenser for den enkelte familie, fordi man gik fra mangel på arbejde til en tid med begyndende mangel på arbejdskraft.

Dreng af tid og sted 2 er en uafhængig fortsættelse af Dreng af tid og sted.