Tonny Munnecke er vokset op i Københavns Sydhavn. Efterkrigsårene fra 1950 til 1966 er præget af knaphed på dagligvarer, lave lønninger og ikke nok arbejde til alle. Men for Tonny er det en tryg verden. Moderen går hjemme i den lille lejlighed på Glücksvej og tager sig af de hjemlige pligter, faderen arbejder for at få det hele til at hænge sammen, og Tonnys dage går med at lege i gården sammen med alle de andre børn fra samme karré. Det var den sikre verden. Her kom kun mennesker med lovlig adgang. Her var der frihed til at udfolde sig.

Senere kommer Tonny på Ellebjerg Skole og møder børn fra Borgbjergsvej og Mozartsvej. Børn fra havekolonierne og fra Blushøjlejeren. Og fra ”Den gummiløse”, som flygtningebarakkerne i Pilestykket og Ellestykket blev kaldt i daglig munde, og fra villaerne, der vendte over mod Valby. Hans verden bliver større, samtidig med Danmark er ved at få fodfæste igen oven på krigen. I teenageårene kommer Tonny i lære og begynder så småt at udforske livet uden for Sydhavnen. Han leder blandt andet efter bøger i Dannebrogsgade og Saxogade, et eldorado med et utal af marskandisere og antikvarboghandlere, og da ungdommens rytmer kalder, drager han mod bymidten og begynder at gå på Le Carrousel, Star Club, Jomfruburet og Hit House.

Dreng af en tid og sted er ikke bare Tonny Munneckes erindringer, men et tilbageblik til et Danmark, hvor radioen var vinduet ud mod verden, hvor trygheden var i kvarteret og i det liv, familien levede i den umiddelbare verden, som udspandt sig omkring dem.