Anton er egentlig en ret almindelig dreng. Han leger med riddere og piller næse, som alle andre drenge. Men en ting ved Anton er anderledes: Han har det med at tabe sit ansigt hele tiden.
Det sker altid på de mest uheldige tidspunkter, at det begynder at løsne sig og langsomt glide af som en maske. Midt i morgenmaden eller under fodboldkampen, f.eks. Eller når der er en god film i fjernsynes eller - allerværst - når Anton skal i bad efter idræt sammen med alle de andre. Svup. Så er det væk. Og Anton må ned på knæ og rode efter det i sæbeskummet
Hele tiden er Anton bange for at tabe sit ansigt. Han prøver at holde det på plads med tape og stramme huer, men ingenting hjælper. Og en dag bliver Anton så træt af det, at han ikke gider samle det op igen, da det falder af ved et busstoppested.
I lang tid går Anton rundt uden ansigt. Det er nemmere på den måde, men alligevel begynder han så småt at fortryde, for der er mange ting, man går glip af uden ansigt: Smagen af nybagte kager, lyden af fuglenes kvidren, alle de gode film i tv.
Og derfor begynder Anton at lede efter sit ansigt ...
En original, skæg og skæv historie om at finde sig selv og blive set af andre, som den man er. Forfatter Kathrine Assels står bag teksten, og Cato Thau-Jensen har tegnet til.
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Drengen der hele tiden tabte sit ansigt" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
