stede i byen. I dette farverige miljø vokser drengen op og drømmer om havet, skibe og fjerne kyster. En dag står han endelig på dækket som skibsdreng og ser barndommen forsvinde i disen. Han er på vej mod eventyret og starten på drømmen. Skibsforlis, døde kammerater, kampe og fangenskab. Brutaliteten går hånd i hånd med venskab. Gang på gang flænges drømmen, men med knubs og ar på sjælen lander han på benene og fanger den atter. Han så engang en søløjtnant stå med hånden i rigningen på et orlogsskib. ”Det er det, jeg vil være.” Løjtnanten smilede til ham og ønskede: ”God vind, Mikkel.”
Uddrag af bogen
Da ramte en russisk kugle kanonen. Den tog et stykke af lønningen med og splintrede kanonen, hvis stumper på et øjeblik dræbte alle de mennesker, som Mikkel kendte. Han så den rødhårede bamse falde omkuld uden hoved, med blodet sprøjtende ud af halsen. Blodet ramte Mikkel i ansigtet, og han skreg, mens han slængte karduserne til næste kanon og skyndte sig ned efter flere.
På batteridækket så det forfærdeligt ud. De russiske kugler gjorde et voldsomt indhug i folk og skyts. Jamrende mænd. Skrig på en mor eller en kone, og pludselig hørte Mikkel en knasende lyd. Han for op på dækket. Gled i noget og skred hen ad dækket. Et stort brag, en lang flænsende og skærende lyd overdøvede ham. Et rødgult helvede var det sidste, han så.
Fokkemasten gik overbord og med den Mikkel.
Om forfatteren
Flemming Alrune er født i København i 1943, men voksede op i Vestjylland og kom tidligt til søs. Sejlede i oversøisk fart i en årrække og fik styrmands- og skibsførereksamen fra Marstal Navigationsskole. Tjente som løjtnant af reserven i Grønland. Herefter underviste han og arbejdede med børn og unge og sluttede sit arbejdsliv som naturvejleder på Sydsjælland. Han har desuden skrevet bøger og artikler om arkæologi og natur.
