En gryde med grumset vand stod i køkkenvasken. Suppeskeen i rustfrit stål lå i blød. Hun kørte rundt i det karrygule vand uden at forstå, hvad det handlede om, hørte gulvbrædderne knirke i gangen og strammede grebet om skeen. Selvom hun var forberedt på ikke længere at være alene, kom det bag på hende, da Tove voksede op af gulvet.  ”Hvad fanden laver du her?” hvæsede hun. Tove trådte et skridt tilbage. ”Jeg måtte jo have noget weekendtøj til Asbjørn.”  ”Og hvad med skårene?” ”Jeg kunne ikke nå at stoppe ham,” mumlede Tove. ”Stoppe ham?” Hun gav sig til at vippe med suppeskeen foran aflastningsdamen, idet hun brølede af sine lungers fulde kraft: ”Hvad fanden har du gang i?” ”Tænk dig om, før du truer mig!”