om en moderne engel, Breaking the Waves (1996).

Mellem disse to store kvindefilm bringes læseren på en rejse fra the moviest of all movies , Borte med blæsten (1939) over Hollywoods store westerns, musicals og thrillers til den italienske neorealismes brud med Hollywoods glamour. Skelsættende i bogen er 60´ernes filmiske nyorientering anført af den franske nouvelle vagu med Francois Truffaut og Jean-Luc Godard. I England kaldtes tøbruddet for free cinema, i Brasilien for cinema novo, og også i Østeuropa oplevede man et filmisk forår, som var det første varsel om murens fald. Også indisk, kinesisk og japansk film er repræsenteret.

Blandt bogens store enere er Charles Chaplin (Byens lys, 1931), Alfred Hitchcock (Vertigo, 1958), Federico Fellini (Det søde liv, 1960), Michelangelo Antonioni (L´avventura, 1960), Ingmar Bergman (Nadvergæsterne, 1962); Luchino Visconto (De lange knives nat, 1969) Andrej Tarkovskij (Andrej Rublev, 1971) og Rainer Werner Fassbinder (Martha, 1973).

Drømmefilm er ikke blot et stykke underholdende filmhistorie og et nyttigt opslagsværk, men også en vejviser i, hvilke film der ikke må mangle i en repræsentativ videosamling.