tilnærme sig sine største modsætninger. Personer som han normalt aldrig ville have kontakt med. Men dette er samtidigt en ambition, der i alle livets aspekter kan være nok så frugtbar, i bestræbelsen på at udrydde fordomme overfor anderledes tænkende.
 
Nu ville det jo være utroværdigt, om man fra starten kunne aflæse en klar episk linje i en dagbog. Tværtimod nedskrives alt der forekommer relevant, i håbet om, at der ved en senere sortering vil tegne sig et mønster, en linje i livsforløbet. Men denne sammenhæng er en konstruktion, da den altid er skabt af denne tilbageskuende anstrengelse for at finde en slags logik.
 
Ved sin selvransagende tone rejses også det spørgsmål, om det så højt besungne selvværd i relation til vore handlingsmønstre, ikke burde ses efter for mindre ædle motiver end dem, vi selv indbilder os.
 
Man kunne hævde, at fejlen ved litteraturen er, at alt skal gå op, når næsten ingenting går op i det levende liv. Forfatteren har i protest selv kaldt bogen for en slags ”Antiroman” (omend også denne ”går op”, da dagbogsskribenten omsider indser, at ”Amor vincit omnia”).
Der er megen humor, ironi og symbolsprog i denne originale roman.
 
Jørn Fabricius har tidlige udgivet 2 romaner, 2 novellesamlinger og en rejsebog fra Færøerne.
Han er programmedarbejder ved DR-TV gennem adskillige år. Har desuden vundet 1. præmie ved Det Kongelige Teaters dramatikerkonkurrence med skuespillet:”Violer”.