Drømmen eller måneastronomi er en brik i det puslespil, der udgøres af Keplers omfangsrige og mangefacetterede værk, som vil påvise, at universet er harmonisk og styret af enkle love. Sønnen Ludwig udgiver teksten i 1634, fire år efter farens død, i et forgæves forsøg på at tjene lidt penge. Tidspunktet kunne ikke være mere uheldigt: Kort tid forinden havde inkvisitionen tvunget Galileo Galilei til at afsværge troen på, at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Drømmen eller måneastronomi får ingen gennemslagskraft overhovedet og bliver først kendt, da Isaac Asimov og Carl Sagan i forrige århundrede begynder at interessere sig for bogen som »verdens første science fiction.«

Johannes Kepler (1571-1630), astronom og matematiker. Han er en af de vigtigste skikkelser i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Kepler samarbejdede med Tycho Brahe i Prag og overtog efter hans død stillingen som hofmatematiker.

Conni-Kay Jørgensen (f. 1968), oversætter og forfatter, cand.mag. i latin og filosofi, og ph.d. i filosofi efter studier i Napoli, Firenze og Torino. Bosat i Piemonte.

Bogens omslagsmotiv er skabt af Maja Lisa Engelhardt.