Mogens, Bo og Rolf, eller bare Mo, Bo og Ro, som de hedder i romanen, var bedste venner dengang, tre teenagere med meget langt hår og lyst til selv at være kunstnere, dengang tresserne blev til halvfjerdserne, og vildskaben var en boret Puch, og Led Zeppelin flød ud af alle højtalere. Hvis det da ikke var Deep Purple.
Da den ene af drengene pludselig trak sig ud af venskabet, smuldrede det også for de to andre, og de sås ikke mere. Over 40 år senere tilbringer de en uge sammen i en villa i Portofino.
I dag er de sådan set alle privilegerede; de er forfattere, men deres situation er vidt forskellig. Alt er ændret i forhold til dengang, men erindringer om deres ungdom er det flygtige, der består. Det indbyrdes forhold og de gamle magtstrukturer fra kammeratskabet dengang stikker hele tiden sit, ikke altid smukke, ansigt frem.
I løbet af denne uge deler de gamle minder, men imellem dem ligger også en hemmelighed, der nødvendigvis må komme op til overfladen i ugens løb.
Forfatteren trækker i vid udstrækning på egne oplevelser og erfaringer fra teenageårene i en forstad nord for København. Romanen tager læseren med på rejsen, fra slutningen af 1960’erne og op til i dag, fra teenageliv i en københavnsk forstad til en isoleret beliggende villa ved Middelhavet.