over for teatrets svære kunst. Som da hun i 1991 skulle arbejde som scenograf på ’Et Folkesagn’ på Det Kgl. Teater: ”Jeg kan godt huske de første mange gange, jeg kom ind på teatret. Jeg sneg mig rundt på gangene. Jeg var simpelthen så undseelig over at befinde mig der. Det blev bedre med tiden. Jeg fik absolut mindre vægklister, men benovelsen, forundringen, fortryllelsen, alt det fra barnsben, det slap mig aldrig. Sammen med en stor, stor ydmyghed over, i hvert fald for en tid at være en del af dette fantastiske hus. Og så sad det hele tiden i mig: Det der, det skal du lykkes med. Du kan ikke være bekendt over for så mange mennesker, hvis det du laver, er noget skidt.”   Vi er med Dronningen i hendes atelier på Amalienborg, hvor skitser og modeller bliver til, foruden bag kulisserne på Det Kgl. Teater, på Danmarks Radio og på Pantomimeteatret, hvor hun denne sommer skaber scenografi til eventyrballetten ’Svinedrengen’, sideløbende med tv-produktionen ’De vilde svaner’. I bogen fortæller hun levende om inspirationens svære kunst, om hårdt arbejde, og om at være Dronning og kunstner på samme tid. Med de glæder og den kritik, det kan give: ”Somme mener jo, at det der teater skal jeg bare lade være med. Men jeg er da glad for, at nogen vil lade mig gøre det alligevel. For det giver simpelthen adrenalinen et ordentligt fur!”.   Bogen er illustreret med kostume-skitser, forestillingsbilleder og unikke fotos af Dronningen på arbejde som scenograf på de forskellige teatre.