ansvarsforflygtigende forældre? Børn og unge, der teer sig som skingre og karikerede udgaver af voksne, alt mens deres forældre teer sig som umodne teenagervoksne i deres desperate forsøg på at fastholde en for længst falmet ungdom - og mangel på lyst til at være (voksne) forældre!

I stedet forsøger mange forældre at være kammerater med deres børn. Kammeratforældre! Med den konsekvens, at deres barn ikke har nogle voksne at læne sig op ad. I stedet er alt til diskussion og forhandling - indgåelse af uendelige aftaler - magtkamp!

Foruroligende mange danske børn lever i en alarmerende situation, hvor deres betydning på den ene side overgøres af deres forældre: ""Mit barn er det vigtigste i mig liv!"" Samtidig med, at de lades i stikken af dem: Nutidens forældre arbejder som tossede, hvilket betyder, at alt for mange børn tilbringer alt for mange timer i institution.

Med andre ord: Der stilles uhørt store krav til nutidens børn om hurtig og tidlig selvstændiggørelse - voksengørelse - i den moderne danske familie, for at tingene kan hænge sammen, så mor og far kan passe deres karrierer og fritidsliv, samtidig med, at de også har børn. Alt imens de samme forældre derfor ikke er nok tilstede i deres børns liv, hvilket får som konsekvens, at de ikke kan fungere som autentiske og troværdige modeller og identifikationsfigurer - forældremotiver - for deres børn i tilstrækkelig grad.

Set fra et børneperspektiv må det næsten ligne et voksent komplot mod deres barndom: De voksne har ikke tid til os og synes, at vi er enormt krævende og vanskelige, når de endelig er sammen med os. Derfor har de løst problemet ved at overdrage opdragelsen til os selv! Samtidig tager