Georg Brandes belyser forholdet mellem det religiøse og det videnskabelige i filosofien i midten af 1800-tallet. Han kommer ind på tanker og teorier om emnet hos samtidens store tænkere, heriblandt H.C. Ørsted, professor R. Nielsen og dr. Heegaard. Bogen giver et spændende indblik i filosofiens verden i 1800-tallets Danmark.

Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.