Duernes tunnel

Duernes tunnel

Forfatter: John le Carré

Oversat af Jette Røssell

Format: Indbundet bog

Sider: 408

ISBN: 9788763845014

Forlag: Rosinante

Udgivet: 1. september 2016

Billigst
Lyngby Antikvariat / Bogtorvet
215,00 kr.
Fragt 29,00 kr.
På lager
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

Fra den britiske efterretningstjeneste under den kolde krig til en karriere som forfatter. John le Carré har oplevet det 20. og 21. århundrede på nært hold og er kommet vidt omkring. Nu udkommer en medrivende erindringsbog om forfatterens liv og virke - skrevet af ham selv. Duernes tunnel er lige så underholdende som den er skarp, og le Carré fremlægger sit livs begivenheder med samme moralske ambivalens og finesse, som findes hele vejen gennem forfatterskabet. Uanset om han skriver om en papegøje på et hotel i Beirut, der kan mime maskinpistolsalver og Beethovens femte symfoni, om et besøg i Rwanda kort efter folkemordet, om en nytårsaften med Yassir Arafat, om et interview med en kvindelig tysk terrorist i hendes ørkenfængsel, om den store fysiker og Nobelprisvinder Andrej Sakharov, om mødet med to tidligere KGB-ledere eller om den kvindelige ngo’er, der var inspirationskilden til Den standhaftige gartner, så twister le Carré sine fortællinger med et sådant vid, at man det ene øjeblik trækker på smilebåndet og i det næste genovervejer sine tidligere antagelser. Måske kender vi ikke verdenshistoriens begivenheder og personer, så godt som vi troede? Pressen skriver: »en sjældent god erindringsbog. […] en mester i både at skrive koldkrigsthrillere og at genfortælle historien – sin egen og en lille del af Europas, verdens […] Som læser må man ærbødigt bukke og takke for det hele […] skarpt og skønt fortalt. « ***** – Merete Reinholdt, Berlingske »Helheden er intet mindre end forrygende.« ****** – Mikael Busch, Kristeligt Dagblad »den store krimiforfatters helt fantastiske memoireskildring. […] det føles som at læse levet liv og ikke som en gammel mands forsvar.« ***** – Julia, Femina »Underholdende og vidende erindringer […] Bogen er velskrevet med humor og sans for barokke og absurde hændelser. Forfatteren har et skarpt blik for mennesket i magtens kløer, og tager altid parti for mennesket. […] både underholdende og lærerigt« – Marianne Majgaard Jensen, Lektør »Duernes tunnel er en fornem biografi.[…] svært vellykket erindringsbog. « ***** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

11 boganmeldelser

Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Duernes tunnel" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

KD

Kristeligt Dagblad

Anmeldt af Mikael Busch 2. september 2016

Intet mindre end forrygende

Sandheden ligger i nuancerne

I en række ”historier” fortalt efter hukommelsen ser den britiske spændingsforfatter John le Carré tilbage på sit liv

B

Berlingske

Anmeldt af Merete Reinholdt
1. september 2016

Lige dele underspillet britisk humor og visdom ... en sjældent god erindringsbog

Forfatteren, der kom ind fra kulden

Erindringer. John le Carré genfortæller sit liv i sporadiske, men fint sammenhængende tilbageglimt, overlegent doseret med lige dele underspillet britisk humor, visdom, og diskretion.

JP

Jyllands-Posten

Anmeldt af Lars Ole Sauerberg
18. september 2016

Svært vellykket erindringsbog

En upålidelig fortæller ser tilbage

John le Carré fylder huller ud fra et liv i litteraturens og de hemmelige tjenester. ”Duernes tunnel” er en fornem biografi.

P

Politiken

Anmeldt af Bo Tao Michaëlis
2. september 2016

Anbefales varmt til de mange, som elsker elegant velskrevne historier

I

Information

Glimrende anmeldelse af Kristen Bjørnkjær — 27. august 2016

En rigdom af bizarre, anekdotiske oplevelser med verdens magtfulde og kendte mennesker

Dame konge es Carré

Spionromanernes 84-årige konge har omsider skrevet sine erindringer fra en livslang research. Bogen ’Duernes tunnel’ rummer en rigdom af bizarre, anekdotiske oplevelser med verdens magtfulde og kendte mennesker – som da Richard Burton skreg til sin kone: ’Elizabeth, for fanden, dit fjols!’

WA

Weekendavisen

Glimrende anmeldelse af Morten Hesseldahl — 2. september 2016

Underholdende

Den ufri forfatter

Faderen og forfatteren. I sin erindringsmosaik viser John le Carré, at han aldrig slipper forbindelsen til virkeligheden - og heller aldrig taget om sig selv.

Ikke online
FS

Fyens Stiftstidende

Anmeldt af Bjarne Gregersen
9. september 2016

Underspillet morsom

Ikke online
NJ

Nordjyske

Anmeldt af Peter Witten
1. oktober 2016

For meget spredt fægtning, kludetæppeagtigt, anekdotisk

Ikke online
F

Femina

Anmeldt af Julia Lahme
1. september 2016

Helt fantastisk memoireskildring

Ikke online
BR

Bogrummet.dk

Anmeldt 5. september 2016

BL

Bogliv

Anmeldt af Palle Schjødtz
28. september 2016

Fremragende underholdning

Gæsteanmeldelse: “Gid jeg havde beholdt min Carré-samling!”

Boglivs gæsteanmelder, Palle Schjødtz, er en stor fan af John le Carré. Pladsmangel efter en flytning fik ham imidlertid til at skille sig af med sin næsten komplette samling af forfatterens 24 udgivelser, heraf mange på originalsproget. Dette fortryder anmelderen efter læsningen af forfatterens erindringsbog, som giver nye indgange til forfatterskabet.