Engang var jeg et menneske. Det siger man. Jeg kan ikke selv huske det, men folk, der kendte mig, da jeg var lille, siger, at jeg gik på to ben som et helt almindeligt menneske. Da han var ganske lille, blev Dyrets slumkvarter ramt af et katastrofalt giftudslip, og lige siden har han måttet gå på alle fire. Nu er han knap tyve år og lever fra hånden til munden sammen med sin hund Jara og en forrykt, gammel, fransk nonne. Nætterne bruger han på fantasier om Nisha, og om hvordan det i det hele taget ville være at gå i seng med en pige. Da en ung, amerikansk læge kommer til byen og åbner en klinik for de mange ofre for katastrofen, bliver Dyret hvirvlet ind i et net af intriger, som han forholder sig til som til alt muligt andet: Han forsøger at vende tingene til sin egen fordel. Hudløst ærligt, uden selvmedlidenhed og med rå humor tager Dyret os ved hånden og fører os ind i sin helt specielle verden, et Indien set fra jordhøjde. Dyrets folk vandt Commonwealth Writer’s Prize og blev shortlistet til Man Booker Prize Copyright © 2007, Indra Sinha Oversat af Allan Hilton Andersen (DOF) fra Animal’s People unge, handicappede, fattigdom, invaliditet, giftgas, forureningsulykker, Indien, Bhopal, 2000-2009