Undersøgelserne var et pionerarbejde, som krævede løbende udvikling af nye metoder og beskrivelsesmåder. De vidner om Rubins eminente evne til at udtænke simple eksperimenter for at undersøge komplicerede psykologiske og erkendelsesmæssige spørgsmål. Tilmed er de umiddelbart fængslende, fordi de giver et levende indtryk af, hvordan den eksperimentelt arbejdende forsker prøver sig frem mod overraskende opdagelser. Med sindrige opstillinger af roterende skiver og figurer lykkedes det Rubin og hans medarbejdere at påpege og beskrive, hvordan oplevelsen af hastighed afhænger af en række forhold, fx belysningen, baggrundens farve, forholdet mellem forskellige dele af en figur og rækkefølgen af indtryk. Af praktisk betydning er påvisningen af, at man kan optræne evnen til at bedømme hastighed ret præcist. Også forholdet mellem centralt og perifert syn belyses af Rubins resultater – på basis af undersøgelserne formulerede han det princip, at »synsverdenen bygges op af på hinanden følgende, tydelige emner med elimination af de samtidigt givne utydelige emner«

Hovedparten af undersøgelserne har ikke været offentliggjort tidligere. Rubin døde kort efter de sidste forsøg, og hans notater var forsvundet i et halvt århundrede, indtil de ved et lykketræf kom til veje igen. Derfor har ingen kunnet udnytte det omfattende arbejde, som er uomtalt i faglitteraturen. Det er klart, at bogen vil blive studeret af specialister i bevægelses- og hastighedsoplevelsens psykologi, men Rubins klare fremstilling appellerer også til et bredere publikum.

Arne Friemuth Petersen, som har samlet og redigeret Rubins optegnelser, deltog i 1960'erne selv i eksperimentelle undersøgelser af synsoplevet bevægelse i forbindelse med perception af rumlig dybde.