"Hans Martin vendte hovedet bort. Han følte det lunkne vand trænge sig frem i munden og den kolde sved på sin pande.

"Leve kongen! Død over alle forrædere! Leve vort…"

Råbene overdøvedes af trommehvirvler lige i nærheden. Folk veg tilbage fra bårerne, så der blev en smal passage. I ilmarch rykkede en række forstærkningsmænd iført hvide lærredskitler forbi ned imod indbindingsstedet."

Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman "Edwardsgave" fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890’erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.

Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i "Edwardsgave" udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman "Håbløse slægter" (1880), Emile Zolas romansuite "Le Rougon-Macquart" (1871-1893) samt Thomas Manns "Huset Buddenbrook. En families forfald" (1900 – ca. 1903).

Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvinderettighedsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.